Du er grundig og ansvarsbevidst, du arbejder godt i et team, og med tiden kan du blive en mentor for juniorudviklere.

Vi har fart på i Cadpeople, og vi søger derfor en Seniorudvikler.

Du bliver en del af et ambitiøst team bestående af frontend- og backend-udviklere, kreative og projektledere. Fællesnævneren er kunden, som vi altid bestræber os på at give den bedste løsning. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At skabe kreative og lækre single page apps
  • At udvikle frontend-løsninger i HTML5, CSS og JavaScript
  • At arbejde på samt forbedre eksisterende løsninger
  • At arbejde med løsninger, der fungerer sammen med backend lavet i teknologier som Node.js og Umbraco CMS

Om dig

Du er grundig og ansvarsbevidst, og du kan se dig selv i flere af nedenstående udsagn:

  • Du er rutineret i HTML5, CSS3, Vue.js og JavaScript
  • Du er god til at nedbryde og løse komplekse problemer
  • Du har kendskab til UX-design
  • Du har kendskab til Umbraco CMS
  • Du er god til engelsk, både mundtligt og på skrift
  • Du er dedikeret i dit arbejde og sætter en ære i altid at levere kvalitet til tiden

Vi søger en profil, som er god til at tage ansvar, som arbejder godt i et team og som med tiden kan blive en mentor for juniorudviklere.

Dertil er det en fordel, hvis du har erfaring med WebGL, Grunt, CI/CD, Git, Sass, Cordova og Electron.

Om os

Cadpeople er et teknologidrevet visuelt kommunikationsbureau, der gør det komplekse simpelt med god historiefortælling, æstetisk design og den nyeste teknologi. Vi hjælper progressive virksomheder med at formidle deres produkter, ideer og visioner, så de kan sætte et positivt aftryk på verden. Vi er 45 medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus Centrum og 10 i Edinburgh.

I over 25 år har vi leveret et hav af forskellige former for visuel kommunikation til virksomheder som Vestas, Leica Geosystems, FL Smidth, Muehlhan, Udenrigsministeriet, Ørsted, Økologisk Landsforening … for blot at nævne nogle få.

Ansøgning

Er du vores nye Seniorudvikler? Så send os en ansøgning samt dit CV hurtigst muligt på hr@cadpeople.dk. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Jobstart hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt, og fremsendt materiale slettes efter 6 måneder iht. gældende GDPR-regler.