Du er tech-interesseret, og du har erfaring med at drive tekniske projekter.

Vi har fart på i Cadpeople, og vi søger derfor en teknisk stærk projektleder – gerne med erfaring fra bureauverdenen.

Du bliver en del af et projektlederteam på 8 og skal sørge for, at dine projekter bliver ført i mål til tiden, og at alle involverede får en god proces. Det kræver et godt overblik, omstillingsparathed og ikke mindst kommunikationsevner ud over det sædvanlige.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At være ansvarlig for projektet fra start til slut.
  • At have løbende kontakt og afrapportere direkte til kunden.
  • At håndtere både vandfalds, hybride og agile processer med til tider stramme tidsplaner og budgetter.
  • At være bindeled mellem de involverede i projektet.

Psst… Læs også: Mød Nikolaj: Teknisk projektleder, Cadpeople

Om dig

  • Du er menneskekenderen, der får det gode samarbejde til at køre.
  • Du er organiseret og trives bedst, når alt spiller.
  • Du er teknologiinteresseret og løber ikke skrigende væk, når kunderne begynder at tale om virtual reality, serverkapacitet, browserkompatibilitet, apps, animationer, og så videre.
  • Du er god til at multitaske og kommunikere, og du trives i en udfordrende og kreativ hverdag.

Om du har den ene eller anden uddannelse er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har erfaring med at drive tekniske projekter.

Om os

Cadpeople er et teknologidrevet visuelt kommunikationsbureau, der gør det komplekse simpelt med god historiefortælling, æstetisk design og den nyeste teknologi. Vi hjælper progressive virksomheder med at formidle deres produkter, ideer og visioner, så de kan sætte et positivt aftryk på verden. Vi er 45 medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus Centrum og 10 i Edinburgh.

I over 25 år har vi leveret et hav af forskellige former for visuel kommunikation til virksomheder og organisationer som Vestas, Leica Geosystems, FL Smidth, Udenrigsministeriet, Ørsted, Økologisk Landsforening … for blot at nævne nogle få.

Ansøgning

Er du vores nye Digitale Projektleder? Så send os en ansøgning samt dit CV hurtigst muligt på hr@cadpeople.dk. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Jobstart hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt, og fremsendt materiale slettes efter 6 måneder iht. gældende GDPR-regler.